1000 dage i fængsel

Vi har nu rundet de første 1000 dage. Gaza blev forvandlet fra "blot" at være besat område, underlagt de israelske generalers nåde, til at blive "verdens største fængsel". Ordene er ikke mine - de kommer fra FN's humanitære chef, John Holmes.

I de tusind dage, der er gået, er der 500 patienter, der er døde på grund af, at Israel (med hjælp fra Vestens gode diktator-ven Hosni Mubarak i Egypten) har lukket grænsen og forhindret, at disse mennsker kunne overleve. Det er én hver anden dag.

Gaza plejede at være den del af de palæstinensiske områder, der var bedst stillet økonomisk. Nu lever 80 procent af befolkningen under fattigdomsgrænsen. De lever i et område med spildevand og stank. En åben kloak. Et område, hvor infrastrukturen er nedbrudt og boligerne er sønderbombede (Israel nægter systematisk at lade byggematerialer komme ind i Gaza). Et fængsel med 1,5 millioner fanger, der er spærret inde uden at have begået anden forbrydelse, end at flertallet i 2006 stemte på et parti, som Vesten og Israel ikke bryder sig om.

Sikke et jubilæum.

Arabisk stormer frem på nettet

Arabisk er et ret svært sprog. Grammatikken er egentlig ikke særlig svær, hvis man holder sig til daglig konversations-arabisk og ser bort fra sprogets avancerede dele. Arabisk er et højt udviklet sprog, som i selve sin opbygning er meget poetisk og med tonsvis af underfundigheder, som åbner sig op i takt med, at man lærer mere. Det er et sprog, som kort og godt er spændende at beskæftige sig med. Det svære er, at man skal huske alle gloserne - som regel minder de ikke om noget, man kender fra de indo-europæiske sprog, endsige vores germanske sprogfamilie eller vores romanske kusiner. (Mange europæere tror, at skriftsproget er svært - men det er næsten det letteste af det hele, da det er et alfabet med 28 bogstaver, hvor mange af dem svarer til dem, man kender fra det latisnke alfabet - for eksempel b, f, k, t, q, d, og så videre.)

Der er mere end 320 millioner mennesker, der taler arabisk. "Arabisk" er nu så meget sagt, idet der er himmelvid forskel på det, de taler i for eksempel Marokko-Algeriet og Syrien-Palæstina. I Jordan er der masser af egyptiske gæstearbejdere, og det kan være ganske vanskeligt at forstå den egyptiske dialekt, hvis man i forvejen er på novice-stadiet i sit palæstinensisk-jordansk-arabiske sprog. Ikke desto mindre har alle araberne det samme skriftsprog, og araberne er stadig bundet sammen af fusha, den type arabisk, som man hører på de store tv-stationer som Al-Arabiya, Al-Jazeera, Al-Manar, Al-Mustaqbal og LBC - samt hos de religiøse, da de tager udganspunkt i dette standard-arabiske sprog, som er det, man finder i Koranen.

Med dette in mente er der ingen tvivl om, at der er mange, der taler arabisk. Derfor var jeg overrasket over at se, at Global Post spekulerede i, om arabisk er et uddøende sprog.

Arabisktalende personer udgør tre procent af internet-brugerne, men alligevel er kun omkring én procent af internettets indhold på arabisk. Men man bør ikke tage fejl. Arabisk er kraftigt på vej fremad. I perioden 2000-2008 steg antallet af internetbrugere i Mellemøsten med 1176,8 procent. Det tilsvarende tal for Asien var tilsammenligning "kun" 363,4 procent. Google forventer, at antallet af arabiske internetbrugere vil vokse med knap 50 procent i løbet af de næste tre år.

Det er da imponerende.