Britisk politichef hjælper diktator

Hvis man klikker sig ind på Amnesty Internationals særlige hjemmeside om Bahrain, vil man finde ud af, at det er en uoverkommelig opgave at følge med i alle de overgreb på menneskerettighederne, som finder sted i det lille kongedømme. Næsten dagligt er der nyheder om mishandling, tortur og uhyrlige overgreb. Organisationen har gentagne gange sagt, at myndighederne ikke overholder selv de mest basale menneskerettigheder. Kongedømmet er med andre ord en brutal og blodig diktaturstat, hvor kongen ingen problemer har med, at regimet myrder og torterer sin egen befolkning.

Samtidig er Bahrain en stat, hvor der er store strategiske interesser på spil. Ud over det åbenlyse spørgsmål om olie og gas, så er det værd at bemærke, at det er her, den amerikanske Femte Flåde har deres base.

Regimet har haft deres hyr med at slå ned på de mange utilfredse borgere, der kræver demokratiske rettigheder. Sidste år var regimet nødt til at få hjælp fra nabolandet Saudi Arabien, der var mere end villig til at sende kampvogne over motorvejsbroen til Bahrain for at hjælpe til med at massakrere demonstranterne. Det har Al Jazeera English lavet en fremragende dokumentarfilm om.

Så vidt så godt.

Den seneste udvikling er, at kongedømmet nu har hyret Londons tidligere vicepolitimester til at hjælpe med at knægte demonstranterne. Han hedder John Yates, og han lover, at han vil tage den såkaldte kettling-taktik i brug over for demonstranterne.

Hhvad er denne kettling-taktik?, som Yates roser? Det er såmænd den selvsamme, som Københavns politi benyttede sig af i forbindelse med klimatopmødet i 2009. Det er denne taktik, der siden er blevet dømt ulovlig. Ifølge Østre Landsret var denne taktik ensbetydende med, at demonstranterne blev udsat for en "nedværdigende behandling".

Som en krølle på historien kan det nævnes, at John Yates i årevis holdt hånden over korruptionen i det britiske politi i forbindelse med News of the World-skandalen. Der er ingen beviser for, at Yates selv har været korrupt, men at han har været vidende om, at der foregik ulovligheder, og at han ikke selv foretog sig noget imod dem, hersker der ingen tvivl om.

Krigsforbryder? - Ikke længere!

Så skete det. En af Mellemøstens mest berygtede krigsforbrydere blev modtaget i England. Besøget er kun kommet i stand, efter den britiske lovgivning blev ændret, så en lang række udenlandske krigsforbrydere ikke kan arresteres og retsforfølges i Storbritannien.

Jeg taler om Tzipi Livni. Hun har i dag besøgt William Hague, der er britisk udenrigsminister. Livni selv er ikke minister længere, så hendes visitkort indeholder ordet "forhenværende" foran titlen som premierminister. Men hun er også "forhenværende" krigsforbryder.

For få uger siden har Storbritanniens regering nemlig vedtaget at fjerne en bestemmelse i lovgivningen, der hidtil har gjort det muligt at retsforfølge israelske krigsforbrydere.

Jeg har tidligere omtalt sagen mod Livni, da det kom frem, at en engelsk domstol havde udstedt en arrestordre på hende. Allerede dengan udtalte den daværende britiske regering noget, der kun kunne tolkes sådan, at de for enhver pris ville forhindre, at israelske politikere skulle stilles til ansvar for deres handlinger over for en britisk domstol.

Nu kan Livni - Gazas bøddel - altså frit rejse ind og ud af det Forenede Kongerige. På FN's hjemmeside ligger der et katalog over de krigsforbrydelser, hun er ansvarlig for. Men nu kan det ikke længere bruges som retsligt bevismateriale i Storbritannien.

Arrestordren på Livni: England bøjer sig

For nylig røg nyheden (endnu en gang breaket af verdens førende nyhedsstation Al Jazeera) verden rundt: en engelsk domstol havde udstedt en arrestordre på Israels tidligere udenrigsminister, Gazas bøddel Tzipi Livni.

Til at begynde med reagerede de engelske myndigheder ved at nægte, at sådan en arrestordre fandtes. Det er åbenbart en vane for engelske myndigheder at opfinde ting der ikke findes (som masseødelæggelsesvåben i Irak, der kan ramme Europa i løbet af Tony Blairs berømte 45 minutter) og benægte eksistensen af ting, der rent faktisk har fundet sted (som for eksempel tyrkernes folkemord på armenierne i 1915).

Nå, men historien om Livni begyndte at rulle. Hun havde aflyst et arrangement hos en jødisk organisation i England.

Arrestordren blev senere trukket tilbage, men efter udstedelsen begyndte den israelske regering stærkt at kritisere den britiske regering. Jerusalem Post supplerede med på lederplads at erklære, at ”vi er alle Tzipi Livni”.

Men hvad skete der egentlig med Livnis besøg? Der er nogle dunkle detaljer i denne sag.

Livnis folk siger, at hun for flere uger siden aflyste besøget på grund af rod i kalenderen. De israelske medier siger, at Livni aflyste besøget til England i sidste øjeblik. Begge udsagn kan ikke være sande.

Livni ville gerne mødes med den britiske premierminister Gordon Brown. Nogle har spekuleret i, at hendes ønske om netop dette møde var, at hun dermed ville være på officielt statsbesøg, og at hun derfor ville nyde diplomatisk immunitet – og dermed være beskyttet imod arrestordren. I en tilsvarende sag med Israels forsvarsminister Ehud Barak – som der også er blevet udstedt en engelsk arrestordre på – trådte den diplomatiske immunitet i kraft, fordi det var et officielt statsbesøg, og derfor kunne Barak ikke arresteres, på trods af, at han er eftersøgt for krigsforbrydelser.

Da Gordon Brown meddelte, at han ikke ønskede at mødes med Livni, blev turen til England dermed til en privat rejse. Ingen diplomatisk immunitet.

Det interessante ved denne sag er, at Storbritannien tilsyneladende er i fuld gang med at bøje af over for det israelske pres. England lader ganske åbenlyst Israel blande sig i den juridiske og politiske proces i England.

Den britiske regering har – i stedet for at forsvare, at landet udsteder arrestordrer på krigsforbrydere – udtalt, at den ønsker at være ”en strategisk partner med Israel” og at den britiske regering derfor ”holder grundigt øje med denne sags følger”. Det kan kun opfattes som et knæfald for krigsforbrydere, så længe de kommer fra Israel i stedet for for eksempel Serbien.

En historisk lektion

Her er en dokumentar, der på fin vis skildrer historien bag problemerne i det hellige land. Se den her.