Bortført af den israelske flåde

Jeg fik lige en pressemeddelelse. Den siger, at 14 palæstinensiske fiskere og tre udlændinge er blevet bortført i palæstinensisk farvand af den israelske flåde. De befandt sig i fiske-farvand omkring ti kilometer ud for Deir al-Balla i den belejrede Gazastribe.

De tre udlændinge er Andrew Muncie fra Skotland, Darlene Wallach fra USA og Victor Arrigoni fra Italien. Pressemeddelelsen meddeler ikke, hvad de fjorten fiskere hedder.

40.000 mennesker i Gaza er afhængige af fiskeri for at overleve. De er blevet hårdt ramt af den israelske blokade, der gør det næsten umuligt at skaffe diesel til bådene. Desuden er fiskeriet blevet hårdt ramt af den israelske blokade, fordi den har gjort det umuligt at drive rensningsanlæg. Derfor bliver der dagligt hældt 50 millioner liter urenset spildevand direkte ud i Middelhavet. Følgen for fiskeriet i området er til at forudse.

Obama-hash

I den egyptiske by Marsa Matrouh er der en ny slags hash på gaden. Der er tilsyneladende tale om sort hash fra Marokko, men det går under navnet Obama. Det skriver Wael Abbas.

I 2003 var der en stærk hashtype i Egypten, som blev kaldt for Saddam. Årsagen var, at det angiveligt var "stærkere end kemiske våben"...

En overset nyhed fra Irak

Jeg burde vel skrive om den nye aftale mellem den irakiske "regering" og den amerikanske besættelsesmagt. Aftalen får god dækning i aviser som New York Times - læs selv her. De skriver blandt andet, at aftalen indebærer, at de irakiske myndigheder opnår en "høj grad" af myndighed over forbrydelser, som bliver begået af amerikansk personel, som har fri og ikke opholder sig på deres baser. Som om, at forbrydelserne bliver begået, når soldaterne og lejesoldaterne har fri. Alle irakere ved, at de vilkårlige mord, nedværdigelserne, de brutale husundersøgelser og regulære overfald finder sted netop i arbejdstiden. Det er faktisk troppernes job at udføre disse forbrydelser.

Men nu kan den irakiske "regering" altså hævde, at de på en måde regerer i deres eget land. Det giver næsten indtrykket af, at der er tale om et selvstændigt land. Næsten.

Og jeg vil altså ikke skrive om denne aftale. Jeg vil derimod berette om en anden nyhed fra Irak. En nyhed, som ikke bliver dækket af de vestlige medier. Måske fordi den ikke anses for at være væsentlig eller sensationel. Eller også opfylder den ikke det journalistiske kriterie om identifikation. Underforstået: vesterlændinge kan ikke identificere sig med irakere. Det siger nok mest om, at redaktører ikke kan identificere sig med irakere. Men der er jo så mange, som redaktørerne ikke kan identificere sig med. Hvorfor skulle de gøre forskel på irakere, venezuelanere eller palæstinensere. Det ville jo være diskrimination.

Nu kommer vi så til emnet. Det drejer sig om en demonstration i Bagdad. Demonstrationen var vendt imod en lønnedgang, som trådte i kraft 1. juli. Demonstranterne var ansatte hos ministeriet for industri og mineraler (MIM). Demonstranterne arbejder til daglig med udvikling af det, der er tilbage af den irakiske industri.

Lønnedgangen var dikteret af det irakiske finansministerium. De havde til gengæld fået diktatet fra den Internationale Valutafond, IMF. Imidlertid blev ministeriet - efter massiv protest fra de irakiske arbejdere - tvunget til at trække lønnedgangen tilbage. Men arbejderne mangler stadig at få udbetalt den manglende løn for de sidste fem måneder. En demonstrant sagde, "vi får intet, mens de bliver rige på korruption".

Demonstrationen samlede hundredvios af ansatte fra MIM i Bagdad. Samtidig var der lignende demonstrationer i Kut, Nassiriyah og Najaf.

Demonstranterne i Bagdad gik i retning af ministeriet. De råbte slagord og bar bannere. Militæret blokerede imidlertid demonstrationens rute og pressede demonstranterne sammen. Demonstranterne blev mødt med hævede geværer. Imidlertid forholdt demonstranterne sig i ro over for denne konfrontative taktik. Demonstranterne blev stående og holdt fast på deres ret til at protestere. De gjorde det klart, at de ønskede at sende repræsentanter til ministeriet for at aflevere deres krav om udbetaling af den manglende løn.

Til slut blev myndighederne pressede til at give efter og tillade en delegation at få adgang til ministeren. Ministeren lovede at tage kravene med til premierminister al-Maliki. Falah Alwan, en af demonstrationens arrangører og leder af Sammenslutningen af Arbejderråd og Fagforeninger i Irak, sagde, "vi venter to dage på et svar. Derefter vil vi vende tilbage."

Hvorfor blev demonstrationen ikke omtalt i de vestlige medier? Måske passer den ikke ind i de journalistiske kriterier - væsentlighed, identifikation, sensation og aktualitet. Eller det femte kriterie: konflikt. Der er masser af konflikt.

Historien er væsentlig, fordi den viser, at irakernes levestandard bliver smadret af besættelsesmagten og deres økonomiske institution IMF.

Angående identifikationen, så er der naturligvis tale om irakere, og ikke englændere, danskere, amerikanere eller svenskere. Men man kunne godt få den mistanke, at billedet af almindelige irakere - der hverken er islamister eller noget andet "orienatlistisk" - ikke passer ind i det fordomsfulde billede, pressen normalt præsenterer os for. Måske er der tale om, at identifikationen faktisk er for stor?

Sensation: tja, det er nok en overraskelse for mange, at IMF dikterer lønnedgang på 30 procent.

Aktualiteten vil jeg ikke beskæftige mig med. Konflikten er til gengæld ret klar: almindelige irakeres levestandard kontra IMF, USA og deres marionetregering.

Veteraner fra Afghanistan

Jeg har ladet mig fortælle, at danske politikere med stormagtsdrømme vil have en særlig dag til ære for danske veteraner, der dør i krige mod befolkninger, der aldrig har gjort Danmark noget. I den forbindelse vil jeg lige anbefale denne interessante udsendelse fra Al Jazeera om nogle andre veteraner fra et land, hvor danskere er sendt i krig. Det handler om de sovjetiske veteraner fra Afghanistan. De udkæmpede en krig, de ikke kunne vinde. Og det samme gør Nato nu.

Kamelhop i Yemen

Yemen er et fascinerende og fantastisk land. Her er et klip med ekstremt dygtige mænd fra Yemen, der springer over kameler. Jeg er målløs.

Masseprotest i Bagdad

Jeg så, at der netop har været masseprotest i Reykjavik. Anledningen er, at regeringen i Island - ifølge befolkningens opfattelse - har sat landet til salg. Regeringen låner 2 milliarder dollars af IMF. Vi ved godt, hvad der plejer at følge med sådanne lån - bare spørg befolkningerne i Latinamerika, Afrika og stribevis af asiatiske lande. Det er altid massive privatiseringer og nedskæringer på skoler, hospitaler og befolkningens levestandard. De lokale overklasser plejer til gengæld at klare sig glimrende.

Nå, men her handler det om Mellemøsten. Nærmere bestemt Bagdad, hovedstaden i Irak, det ganle Mesopotamien. Her er besættelsesmagterne i knibe. Befolkningen hader dem, tropperne vil gerne hjem, den amerikanske befolkning afskyr krigen, og den irakiske regering under al-Maliki bliver (med rette) anset for at være korrupt, uselvstændig, nederdrægtig, magtesløs og ubrugelig på en og samme tid. Og så udløber besættelsesmagternes mandat fra FN snart. Derfor forsøger de at lave en aftale om, at de kan blive der i årevis endnu. Naturligvis uden, at den irakiske "regering" skal have mulighed for at retsforfølge så meget som en eneste amerikaner.

Her er en rapprort fra en masseprotest i bydelen Sadr City i Bagdad. Reportagen er lavet af iransk TV. De er nok ikke de mest velanskrevne. Men deres troværdighed i denne sag er ikke værre end for eksempel CNN, Sky News eller andre store vestlige medier, der konstant holder mikrofoner for det amerikanske militær. Og så taler billederne ret meget for sig selv.

Religionskamp i Jerusalem

I dag (søndag) udbrød der voldelige sammenstød mellem kristne munke fra forskellige grupper. Det skete på et af kristenhedens helligste steder, nemlig den Hellige Gravs Kirke.

En talsmand for politiet i Jerusalem sagde, at volden brød ud mellem armenske og græsk-ortodokse munke. Angiveligt brød volden ud i forbindelser med forberedelser til armenernes årlige ceremoni for at fejre, at man i det 4. århundrede fandt et kors, som man mente, var selve korset, som Jesus blev hængt op på.

Ifølge det israelske politi er de jævnligt nødt til at bryde ind med magt og standse voldelige konfrontationer mellem forskellige kristne grupper, der kæmper om indflydelse over kirken. Nøglerne til kirken er i øvrigt i århundreder blevet passet af en muslimsk familie for at undgå, at en enkelt kristen gruppe bliver favoriseret.

Her er en video fra konfrontationen: