Diktatoren kom forbi

Kong Abdallah af Saudi Arabien blev inviteret indenfor hos Dronningen af England. Man må håbe, de har haft det hyggeligt. For det har folk flest i kongens hjemland ikke. Han repræsenterer ganske enkelt et af de mest rædselsfulde regimer i verden. Men han er samtidig en af Vestens gode venner og allierede, som Shahen var det i 1970'erne, som Saddam var det i 1980'erne, og som de israelske generaler til stadighed er det. Og så nævner vi slet ikke Egyptens notoriske toturbøddel af en diktator, Hosni Mubarak.

Nå, men Kong Abdallah kom forbi Buckingham Palace. Her blev han budt hjerteligt velkommen. På de offentlige pladser i London var der ingen offentlige henrettelser, som der ellers ofte er i kongens hjemland. Saudi Arabien er det eneste land ud over Iran, der har offentlige henrettelser, og selve aflivningen foregår ved, at bøddelen hugger fangens hals halvt over med et sværd. Sidste år blev mindst 39 fanger henrettet på denne måde. I 2005 var tallet 86. Tallene er fra en rapport fra Amman Center for Human Rights Studies, som også nævner, sagen om Sulaimon Olyfemi, en nigerianer, der fortsat sidder på dødsgangen i kongens hjemland. Han blev dømt til døden efter en retssag, der kun foregik på arabisk - et sprog, som han ikke forstår. Som det er skik og brug i Saudi Arabien blev Sulaimon Olyfemi desuden tortureret og mishandlet.

Den mand, der står i spidsen for dette rædselssystem, bliver gladeligt budt velkommen i Vesten, i Washington og i London. Saudi Arabien er det land i verden, hvor andelen af kvinder på arbejdsmarkedet er absolut lavest. Men, "velkommen, kære konge," lyder det alligevel fra demokratiets korsriddere i Vesten.

Og så var der lige det med giftgassen. Det er velkendt, at Vesten støttede Saddam under krigen mod Iran. Og intet blev mælet om giftgassen mod hverken iranerne eller kurderne. Også fra Vestens gode allierede i Saudi Arabien lød der ingen protest over giftgassen.

Human Rights Watch beskriver i en rapport, hvordan Saudi Arabien behandler emigrantarbejdere - typisk fra Asien - der arbejder som slaver hos rige Saudere. Dette indbefatter med garanti Kong Abdallahs familie.
Rapporten siger blandt andet, at "husarbejdere" (i realiteten husslaver) risikerer at blive straffet ekstra, hvis de går åbent ud med, at de er blevet udsat for voldelige eller seksuelle overgreb. Desuden klarlægger den, at husslaverne i mange tilfælde tier stille med de overgreb, den saudiske overklasse udsætter dem for - af frygt for at blive fyret og dermed deporteret. Ligesom hos et andet regime i regionen, der er støttet af Vesten - Jordan - mister emigrantarbejderne nemlig omgående deres opholdstilladelse, når deres ansættelsesforhold ophører.

Og så er der lige den saudiske kongefamilies bånd til de fanatiske wahabi-ekstremister og hellige krigere.

Det er velkendt, at den saudiske kongefamilie var hovedsponsor af de hellige krigere (mujahedeen), der i 1980'erne under ledelse af Osama bin Laden kæmpede imod Sovjetunionen og "kommunismen" i Afghanistan. Andre indblandede var naturligvis CIA og den pakistanske efterretnigstjeneste ISI. Og så var der naturligvis Lars Løkke Rasmussen, som på hesteryg red ind i Afghanistan for at aflevere 600.000 kroner til disse bevæbnede fundamentalister. Pengene var samlet ind blandt højrefløjen i Danmark.

I Kongens hjemland er wahabi-islam tæt knyttet til staten og kongefamilien. Årsag? Det har siden 1902 (da Ibn Saud gennem en handel med kleresiet indtog Riyadh) virket som et glimrende middel til at kontrollere befolkningen. Og at Osama bin Laden har magtfulde venner inden for statsapparatet (og kongefamilien) blev bevist i 2003, da folk fra den saudiske sikkerhedstjeneste udførte et angreb i Riyadh.

Ikke desto mindre er han vores ven, ham Abdallah. I Burma er juntaen nogle slynngler og forbrydere, det er alle enige om. Men når en repræsentant for et regime, der i alle henseender er mere diktatorisk, mere brutalt, mere undertrykkende og tillige baseret på rabiat islamisk fundamentalisme, der kan sidestilles med Taleban, kommer forbi, så er han hjertelig velkommen, og han får te på Buckingham Palace. Når det kommer til Mellemøsten har de vestlige "demokratiske" tanker det med at fordampe i den blå luft.

Og så fik jeg også skrevet mit første indlæg igen efter en måneds pause.