News and comments from Balad al Sham

Tuesday, January 8, 2008

Dræb patienterne!

Den såkaldte krig mod terror er blevet til en krig imod nyrepatienter, kræftpatienter og folk med hjerteproblemer. Det er virkeligheden i de besatte palæstinensiske områder. Det palæstinensiske Røde Halvmåne udsendte i december en hasteappel om hjælp til Gazas indbyggere, der lider kraftigt under den nuværende belejring og blokade. Ifølge Røde Halvmåne er der tale om en "humanitær katastrofe."

Indtil december havde blokaden direkte kostet 37 menneskeliv, idet patienter blev forhindret i at forlade Gazastriben for at modtage behandling. 300 patienter har på nuværende tidspunkt behov for at forlade Gazastriben for at blive behandlet for deres sygdomme. Der er i alt 1500 patienter med nyresygdomme, kræft og hjerteproblemer, der kan risikere at blive slået ihjel af den israelske belejring.

Brændstof, fødevarer og medicin kan ikke indføres til Gaza på grund af den israelske blokade. Dog er der en vis nødhjælp, som sørger for, at palæstinenserne under belejringen ikke dør af sult, men akkurat holdes i live. Indtil de altså bliver syge og har brug for avanceret lægehjælp og medicin, som Israel ikke tillader, at man har i Gaza. Så snart Gazas indbyggere - jeg fristes til at sige indsatte - bliver syge af forholdsvis simple nyresygdomme, er det i mange tilfælde det samme som en dødsdom. Ikke fordi sygdommene ikke kan behandles, men fordi patienterne bliver slået ihjel af den israelske besættelse og belejring.

No comments: