Koflikten mellem Frankrig og Syrien

Så kom der endnu en åben diplomatisk konflikt i Mellemøsten. Forbindelserne er nu afbrudt mellem Frankrig og Syrien, efter at Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy forleden fremturede og sagde, at Damaskus måtte fremlægge beviser for, at det syriske regime arbejder for en konsensusvalgt præsident i Libanon.

Forskellige fløje i Libanon er foreløbig nået til enighed om hærchefen Michel Suleiman som ny præsidentkandidat. Han skal vælges af parlamentet, og nu foregår der en masse juristeri i den forbindelse.

At Frankrig, som er Syriens gamle koloniherrer, på den måde svinger taktstokken, er ikke populært i Damaskus, og det giver mindelser om gamle dage, hvor trikoloren vajede i Damaskus, før franskmændene var tvunget til at trække sig ud, og - som en sidste salut - bombardere Damaskus i 1946.

Sarkozy forsøger tilsyneladende at få det til at fremstå som om, at det alene er Syrien, der blander sig i det politiske liv i Libanon. At andre lande - som Saudi Arabien, USA, Italien og Frankrig selv er dybt indblandet i Libanon, vil Sarkozy gerne underspille. En anden væsentlig spiller er i øvrigt Iran, hvis religiøse lederskab hvert år sender store pengebeløb til Hizbollah. Disse penge finansierer skoler, hospitaler, almindelig genopbygning og naturligvis våben til bevægelsens væbnede gren.

Men indblandingen fra Vesten er heller ikke helt fredelig. Den prisbelønnede reporter Seymour Hersh afdækkede sidste år, hvordan sauderne, amerikanerne og folk fra den magtfulde Hariri-klan i Libanon har finansieret og fremelsket den militante islamistiske bevægelse Fatah al-Islam, som holdt til i flygtningelejren Nahr al-Bared i det nordlige Libanon. Denne ekstreme bevægelse, som af Libanons shiaer sættes i forbindelse med al-Qaeda, var svært bevæbnet med amerikanske våben, og den libanesiske hær havde endog meget svært ved at nedkæmpe de bevæbnede islamister.

Der er ingen tvivl om, at Syrien forsøger at øve stor indflydelse i Libanon. Men her adskiller de sig egentlig ikke fra hverken Frankrig, USA, Saudi Arabien eller Iran. Striden mellem Frankrig og Syrien handler vel egentlig mest om, hvem der skal øve den største indflydelse i Libanon.