News and comments from Balad al Sham

Thursday, May 24, 2007

Hvem er Fatah al-Islam?

Tusindvis af palæstinensere er flygtet fra Nahr al-bared (den kolde flod) flygtingelejren i det nordlige Libanon efter dagevis med hårde kampe mellem den libanesiske hær og den lille gruppe Fatah al-Islam.

Ifølge UNHCR er de 40.000 palæstinensere, der bor i flygtningelejren, som kun dækker over en kvadratkilometer, ved at løbe tør for fødevarer og andre livsfornødenheder. Vand er det største problem, men snart vil manglen på fødevarer og medicin blive akut.

Med knap 100 dræbte er det de værste kampe internt i Libanon siden borgerkrigen fra 1975 til 1990 (Israels drab på 1200 libanesere sidste sommer tæller ikke her).

Blodbanken i lejren er tom, og lægerne udfører operationer på gulvet. De små felthospitaler er blevet beskudt med granater af den libanesiske hær. Der er hundredevis af sårede, og det sanitære system er brudt sammen. Lejrens læger forudser en epidemi af sygdomme.

Intet af dette er blevet fordømt af "Verdenssamfundet". Den Arabiske Liga, FN og Vesten har udtrykt støtte til den libanesiske hær, fordømt Fatah al-Islam og har tilsyneladende ikke et eneste ord til overs for de hundredevis af ofre for hærens bombardementer af en flygtningelejr, der er fyldt med forsvarsløse civile palæstinensere.

Men hvem er denne gruppe, der pludselig har fået så meget opmærksomhed? Hvem er Fatah al-Islam?

Fatah al-Islam er en lille sunnimuslimsk gruppe, der har base blandt palæstinensere i det nordlige Libanon. De tilhører den salafistiske gren af sunni-islam, og er tilsyneladende blevet finansieret og bevæbnet af amerikanerne, sauderne og - den libanesiske regering!

Den libanesiske regering baserer sig på sunnierne imod Hizbollah (der er shiamuslimsk, men tillige har opbakning fra mange kristne og uden tvivl er det mest populære politiske parti i Libanon).

Alastair Crooke, der har arbejdet 30 år for den britiske efterretningstjeneste MI6, fortalte til Seymour Hersh fra magasinet The New Yorker, at de var en udsplitning fra den pro-syriske Fatah al-Intifada. 24 timer efter, at de var splittet ud, blev de tilbudt våben af repræsentanter for den libanesiske Siniora-regering, angiveligt til brug imod Hizbollah.

Der er en overvældende mængde indicier for, at USA, Saudi Arabien og Siniora-regeringen har støttet (og fortsat støtter) radikale sunnimuslimske grupper. Årsagen er, at der inden for de seneste år er sket et skift i amerikansk udenrigspolitik i retning af en skærpet konfrontation over for det shiamuslimske regime i Iran, de shiamuslimske militser i Irak, det shiamuslimske alawi-regime i Syrien samt ikke mindst det shiamuslimske Hizbollah i Libanon.

Israel led som bekendt et ydmygende nederlag i Libanon i sommer. Mellemøstens mest moderne militærmaskine, som råder over mere ildkraft end noget andet land i regionen, blev tvunget tilbage af Hizbollahs guerillaer og andre grupper (for eksempel Kommunistpratiet), der tog del i modstandsbevægelsen. Så i stedet for at bruge Israel, har de forsøgt at benytte sig af salafistiske jihad-grupper som Fatah al-Islam til at bekæmpe Hizbollah.

Et par citater fra
Seymour Hersh:

"
In 2005, according to a report by the U.S.-based International Crisis Group, Saad Hariri, the Sunni majority leader of the Lebanese parliament and the son of the slain former Prime Minister—Saad inherited more than four billion dollars after his father’s assassination—paid forty-eight thousand dollars in bail for four members of an Islamic militant group from Dinniyeh. The men had been arrested while trying to establish an Islamic mini-state in northern Lebanon. The Crisis Group noted that many of the militants “had trained in al-Qaeda camps in Afghanistan.” "

"In an interview in Beirut, a senior official in the Siniora government acknowledged that there were Sunni jihadists operating inside Lebanon. “We have a liberal attitude that allows Al Qaeda types to have a presence here,” he said. He related this to concerns that Iran or Syria might decide to turn Lebanon into a “theatre of conflict.”"

"Leslie H. Gelb, a past president of the Council on Foreign Relations, said that the Administration’s policy was less pro democracy than “pro American national security. The fact is that it would be terribly dangerous if Hezbollah ran Lebanon.” The fall of the Siniora government would be seen, Gelb said, “as a signal in the Middle East of the decline of the United States and the ascendancy of the terrorism threat. And so any change in the distribution of political power in Lebanon has to be opposed by the United States—and we’re justified in helping any non-Shiite parties resist that change. We should say this publicly, instead of talking about democracy.”"

"Martin Indyk, of the Saban Center, said, however, that the United States “does not have enough pull to stop the moderates in Lebanon from dealing with the extremists.” He added, “The President sees the region as divided between moderates and extremists, but our regional friends see it as divided between Sunnis and Shia. The Sunnis that we view as extremists are regarded by our Sunni allies simply as Sunnis.”"

Der er intet nyt i dette. Tidligere har USA støttet sunni-jihadister i Afghanistan imod Sovjet. Osama bin Laden var en af Pentagons gode allierede. Lars Løkke Rasmussen red ind i Afghanistan på æselryg for at aflevere penge til jihadisterne, som VU og KU havde samlet ind. Men senere vendte talebanerne og jihadisterne sig imod deres gamle allierede. Nu har Fatah al-Islam vendt sig imod sine tidligere allierede.

Libanon befinder sig nu på randen af et militærkup og en ny borgerkrig. Bag facaden er der spekulationer om, at generalerne vil overtage magten for at "stabilisere" landet - gennem en borgerkrig mod Hizbollah. Dette vil ske med USA's velsignelse og med sækkevis af dollars fra Washington i hærens kasse - de har allerede fået 280 millioner dollars.

Sinioras regering er ganske tydeligt ude af stand til at kontrollere noget som helst. Hizbollah stod med magten i hænderne under generalstrejken i januar. Men Nasrallah har ikke lyst til at komme til magten på baggrund af en massebevægelse - han vil føre samme økonomiske politik som Siniora og er tilhænger af Libanons indtræden i WTO - og det er netop dette, som oppositionens millioner af tilhængere er gået på gaden for at protestere imod (sammen med Sinioras ligegyldighed over for Israels massakre på 1200 libanesere).

Det libanesiske drama er langt fra slut. Næste kapitel kan blive rigtig blodigt, hvis Pentagon får sin vilje.

No comments: