Fejl på fejl på fejl - Bushs totale nederlag

Man plejer at sige, at mod dumhed kæmper selv guderne forgæves. Guds nærmeste repræsentant på denne jord, en mand der ifølge eget udsagn modtager beskeder fra den Almægtige, kæmper for tiden en kamp, han har tabt. Det drejer sig naturligvis om Bush, og kampen foregår både i Irak og i den amerikanske offentlighed.

Den prisbelønnede og eminente journalist Robert Fisk beskriver i en ny artikel, hvordan T.E. Lawrence - også kendt som "Lawrence of Arabia" havde en klar og god forståelse af arabisk guerillakrig. Hvis Bush havde været i stand til at læse andet end Første Mosebog, så kunne han lære en ting eller to om krig i den arabiske verden af gamle Lawrence.

Fisk citerer Lawrences opslag om "Guerilla" i Encyclopaedia Britannicas 14. udgave. Her skriver Lawrence om arabiske gruppers guerillakrigsførsel i Irak og andre arabiske områder under Første Verdenskrig.

Lawrence beskriver, hvordan tyrkerne havde brug for en befæstet udpost for hver kvadratmil, og at disse udposter ikke burde bestå af færre end 20 mand, hvis de skulle fastholde besættelsen af de arabiske lande. "Tyrkerne havde brug for mindst 600.000 mand for at møde alle de arabiske folks modvilje. De havde 100.000 mand til rådighed."

Hvad er det lige, det minder om, hvis ikke amerikanernes situation i Irak?

Lawrence skriver om oprørsgrupperne:
"De må have en venligtsindet befolkning, ikke aktivt venlig, men sympatisk nok til ikke at forråde oprørsgrupper til fjenden. Oprør kan udføres af 2 procent aktive i en slagstyrke, og 98 procent passivt sympatiske ... Givet mobilitet, sikkerhed ... tid og doktrin ... vil sejren være på oprørernes side, for de algebraiske faktorer er i sidste ende afgørende, og over for dem kæmper forbedringer af midler og ånd ganske forgæves."

Disse ord er en lukket bog for George Bush og hans følgesvende. Lawrences visdomsord preller af på Washington (ligesom al anden fornuft). Men det gør det irakiske nederlag ikke.

Ingen af de fantasiforestillinger, som verdens mægtigste mænd i Washington havde sat sig i hovedet omkring Irak har holdt stik.
Dick Cheney sagde "Jeg tror virkelig, at vi vil blive budt velkomne som befriere".
Paul Wolfowitz sagde, at de amerikanske tropper ville blive mødt med blomsterbuketter.
Ken Adelman, højtstående rådgiver for Donald Rumsfeld, sagde, at invasionen af Irak ville blive en "Cakewalk" - en traditionel dans blandt sorte amerikanere.
Såkaldte "analytikere" sagde, at krigen ville koste omkring 40 mia. dollars - og allerhøjst 100 mia. dollars. Indtil videre har USA brugt 450 mia. dollars på krigen i Irak.
Da stabschef General Eric Shinseki før invasionen sagde, at "adskillige hundrede tusinde" tropper ville være nødvendige for at besætte Irak, erklærede daværende forsvarsminister Donald Rumsfeld, at han "skød langt ved siden af målet".

Siden krigen begyndte er hverken sandhedsværdien eller visdommen i ytringerne fra Guds egen præsident blevet forbedret.

1. maj 2003 erklærede Bush, at krigen var slut - at de store kamphandlinger var overstået.
I juli 2003 udfordrede han direkte den irakiske modstandsbevægelse med ordene "Bring 'em on!"
1. maj 2004 sagde han, at irakerne nu var blevet befriet for torturkamre. Det var lige før, skandalen om Abu Ghraib brød ud i den vestlige verden. Irakerne havde vidst det hele tiden, men dem havde ingen reportere lyttet til.
I juni 2004 erklærede Wolfowitz, at der ikke engang foregik noget oprør i Irak.
I årene efter invasionen gentog Bush i næsten hver eneste tale igen og igen, at der skete "fremskridt" i Irak.
30. november 2005 holdt Bush en tale, hvori han hævdede at have en plan for "sejr" i Irak. Han nævnte ordet "sejr" 15 gange og ordet "fremskridt" 28 gange.
Washington har igen og igen lovet, at der ville komme elektricitet og vand til irakerne. Men adgangen til disse elementære goder er blevet en luksus efter besættelsen.
Bush sagde, at den nye offensiv i Irak ville give irakerne "virkelig sikkerhed" og stoppe etnisk udrensning. Men ifølge Los Angeles Times er de amerikanske styrker ikke engang i stand til at sørge for deres egen sikkerhed. Irakerne forstætter med at flygte fra Ubadi i Bagdad, hvorfra avisen rapporterer, og de efterlader religiøst sekteriske kantoner.

På trods af, at gentagelserne om "fremskridt" i Irak bliver ved med at strømme ud fra Washington, så har CIA-direktøren Michael Hayden åbent sagt, at "(Maliki-)regeringens manglende evne til at regere ser ud til at være uafvendelig."
Og for en uges tid siden udkom så et efterretningsdokument, der "sår ny tvivl om chancerne for succes for præsident Bushs plan for at holde krigen tilbage gennem udstationering af yderligere 28.000 amerikanske tropper, hvovedsageligt i og omkring Bagdad."

Man fristes til at spørge: ville du købe en brugt bil af den mand, der gav alle de løfter om fremskridt og stabilitet i Irak?

Færre og færre amerikanere har tiltro til Guds præsident. En ny meningsmåling giver ham 26 procents opbakning, hvilket er det samme som Nixon havde under Watergate-skandalen.
En Gallup-undersøgelse viser, at kun 27 procent af amerikanerne er "tilfredse med den måde, hvorpå tingene fungerer i USA på nuværende tidspunkt".
En anden meningsmåling viser, at 54 procent af amerikanerne er tilhængere af at fyre vicepræsident Dick Cheney. 40 procent er imod at fyre ham. 45 procent er tilhængere af at afsætte præsidenten. 46 procent er imod.

Ja, mod dumhed kæmper guderne forgæves. Men med eller uden guder er det et ganske ydmygende nederlag, som Mosebogs-præsidenten står over for. Både i Irak og på hjemmefronten.