Hamas angriber fagforening

Læserne af denne blog ved, at jeg ikke har megen fidus til Fatehs kup på Vestbredden. Nogle læsere har kontaktet mig og beskyldt mig for at støtte Hamas. Med denne enestående form for logik måtte en afstandstagen til Hitler i 1942 vel blive en støtte til Stalin. Eller en afstandstagen til Pakistans diktator Musharaf blive til en støtte til fundamentalisterne. Erasmus Montanus' logik lever tilsyneladende i bedste velgående.

Nå, men nu vil jeg da gerne sætte fokus på en af Hamas' gerninger, som bør vække fordømmelse. Palestine General Federation of Trade Unions har udsendt en pressemeddelelse, hvori de gør opmærksom på, at væbnede styrker fra de Hamas-kontrollerede myndigheder i Gaza har angrebet fagforeningens kontorer i Gaza og Khan Younis. De væbnede styrker beslaglagde tilsyneladende alt på fagforeningens kontorer og afhørte fagforeningens folk.

Jeg har indtil videre ikke kunnet få fat i andre nyheder om angrebet end fagforeningens pressemeddelelse.

Hamas nyder ifølge en meningsmåling for nylig i Fateh-avisen Al Quds opbakning fra flertallet af palæstinensere. Det kan være, at overgreb som dette kan rykke ved det. Men det hænger naturligvis sammen med, hvem palæstinenserne anser for at være mindst korrupt og mest opsat på at kæmpe for palæstinensisk selvbestemmelse imod israelsk besættelse. Og her har Hamas indtil videre stået stærkt i manges øjne.

Gazas økonomi lider i øvrigt ganske forfærdeligt efter den fuldstændige belejring af Gaza er trådt i kraft som en konsekvens af, at den valgte regering nægter at overgive sig til Salam Fayyads kup-regering på Vestbredden. Det Tel Aviv-baserede menneskerettighedscenter Gisha har for ganske nylig udgivet en rapport, der beskriver nogle enkle kendsgerninger om belejringens konsekvenser:

• 75 procent af de fabrikker, der kørte inden 12. juni er nu lukket.
• 85 procent af Gazas indbyggere er nu afhængige af nødhjælp. Og tallet er stigende.
• Der er akut mangel på råvarer og -materialer, herunder mel og sukker. Priserne på råstoffer er steget med mellem 15 og 34 procent i løbet af omtrent en måned.
• Cirka 30.000 fabriksarbejdere står til at miste deres job. Fabriksarbejdere udgør 10 procent af Gazas arbejdsstyrke, og hver fabriksarbejder forsørger i gennemsnit syv personer.
• Israel har slettet de koder, fra deres computere, der bruges til at identificere varer, der importeres til Gaza, og de lader nu intet andet end humanitær hjælp komme ind i Gaza. Gaza kan altså ikke længere importere varer.
• Belejringen er i strid med international lov (Genevekonventionen om beskyttelse af civilbefolkninger i krigstid, artikel 23, 55 og 59) og betegnes som en "kollektiv afstraffelse af 1,4 millioner mennesker."
  

Nå, men det er desværre ikke kun i Gaza, den er gal. Også på Vestbredden bliver fagforeningerne angrebet. I Tulkarem har sikkerhedstjenesten arresteret den 45-årige Jamal Abdulfattah, der er leder af lærernes fagforening. Fagforeningen har efterfølgende udsendt en pressemeddelelse, hvori de kræver et stop for de politiske arrestationer på Vestbredden og opfordrer Salam Fayyads regering til at løslade alle de politiske fanger.

Sådan er der så meget. Hvis der er nogle, jeg har glemt at kritisere i denne post (for eksempel Islamisk Jihad, Al-Aqsa Martyrernes brigader, Israels Arbejderparti eller Hosni Mubarak) vil jeg sikkert blive beskyldt for at støtte dem. Men det må vi tage på et andet tidspunkt. Muslimerne plejer jo at sige, at Gud er med dem, der tålmodigt holder ud.