Fred mellem Israel og Syrien?

De seneste dage har der været spekulationer om en forestående krig mellem Syrien og Israel. Israelske generaler har angiveligt ytret ønsker om at angribe Syrien. Men Israels premierminister Ehud Olmert tilbageviser nu krigsrygterne og taler om, at han ønsker fred med Damaskus.

Digteren Bertolt Brecht sagde en gang, at når lederne taler om fred, ved almindelige mennesker at krigen kommer. Så da Bush sagde, at Washington "ikke har noget udestående" med det irakiske folk, var det blot indledningen til den krig, der har sendt 4 millioner irakere på flugt og slået omkring en million ihjel. Og da Anders Fogh under valgkampen i 2005 sagde "vi rører ikke efterlønnen. Det er udelukket" (citeret i Michael Jeppesens Før ørene falder af), var det blot forberedelsen på et kraftigt indgreb i efterløn og folkepension. Så hvad betyder Olmerts tale om fred med Damaskus?

Israel har i 40 år besat de syriske Golan-højder. Selv om der bor meget få i dette område, har Golan særdeles stor strategisk betydning. Golan er nemlig rig på en af de kostbareste ressourcer i Mellemøsten - vand.

Golan leverer hvert år 770 millioner kubikmeter ferskvand til Israel. At dette tyveri af Syriens vand er ulovligt ifølge international lov bekymrer ikke generalerne og ministrene i Tel Aviv. Vandet fra Golan udgør en tredjedel af den mængde vand, som Israel årligt forbruger, og dermed er det en vigtig del af Israels landbrug og opdyrkning af bosættelser i de besatte områder på Vestbredden.

Syrien har i de forløbne uger øget antallet af tropper langs sine grænser, hvilket har fået dele af israelsk presse til at fare i flint og frygte et syrisk angreb på Israel. Og selv om årsagen til troppeopbygningen er, at Syrien har frygtet for et israelsk angreb, så burde det egentlig være klart, at hvis Syrien skulle genindtage Golan med militære midler (hvilket de næppe vil være i stand til), så vil det blot være en befrielse af et besat område.

Da Saddam Hussein invaderede Kuwait i 1990, sagde de vestlige ledere: ud af Kuwait, eller vi bomber jer!
Men Israel modtager aldrig nogle trusler for at besætte Golan på enogfyrretyvende år. Dette hykleri tænker man måske ikke så meget over i Vesten, men det gør man i den arabiske verden.

I stedet for at gå efter aggressoren, går USA faktisk efter ofrene. De beklager sig ikke over besættelsen af Golan. I stedet beklager de sig over Syriens støtte til det libanesiske Hizbollah (der som bekendt stod i spidsen for modstandskampen mod den israelske aggression i sommer).

USA og Israel taler ofte og gerne om Syriens angiveligt ekspansionistiske tendenser - men i løbet af det 20. århundrede har Syrien mistet Jordan, Libanon blev kunstigt skåret ud af de franske kolonister, Frankrig solgte det nodlige Syrien til Tyrkiet (med tilhørende armenske flygtninge, der dermed blev sendt på flugt på ny), og Israel har okkuperet Golan. Syriens historie gennem hele forrige århundrede har været en stadig proces, hvor mere og mere er blevet skåret bort, solgt og koloniseret af fremmede magter. Er der noget at sige til, at Damaskus er på vagt over for de israelske generaler?

Der er ingen tvivl om, at Assad (der lige har vundet et såkaldt "valg" med 97 procent af stemmerne) er meget interesseret i at forhandle med Israel. Men udgangspunktet for Damaskus er en israelsk tilbagetrækning fra Golan.


Udgangspunktet fra Tel Aviv, derimod, er at Syrien stopper støtten til Hizbollah. Israel ønsker med andre ord frie hænder til at knuse guerillaerne i det sydlige Libanon. Om det kan lade sig gøre, selv uden syrisk støtte til Hizbollah er et åbent spørgsmål, der i alle fald vil blive besvaret med masser af blod. Men en israelsk sejr i Libanon (der kun kan have form af en invasion) vil tvinge Damaskus til at reagere. Med andre ord kan det ikke lade sig gøre for Syrien at holde sig ude af de libanesiske begivenheder. Ligesom USA, Saudi Arabien og Israel heller ikke kan blande sig uden om.

Så vil der blive fred mellem Israel og Syrien så længe den herskende klasse af højredrejede zionister sidder på Tel Avivs militære apparat? Måske kommer der ikke krig nu. Men der kommer heller ikke fred.