Kvartettens udsending

Her gik mange nok og troede, at Tony Blair var en færdig mand i politik. Naive sjæle har muligvis antaget, at en notorisk løgner og krigsforbryder ikke lige var den mest oplgte til at besidde en toppost i international politik. Men omtalte naive sjæle har taget fejl.

For det ser nemlig ud til, at Tony Blair har en rigtig god chance for at blive den selvbestaltede "Mellemøstkvartets" udsending.

Tror Lord Tony Blair virkelig selv, at araberne vil byde ham velkommen? Tror han virkelig, at Storbritanniens deltagelse i folkemordet på irakerne er en bagatel? Tror han virkelig, at det irakiske blod på hans hænder ikke vil være et problem for palæstinenserne?

Hvis Tony Blair - manden bag løgnen om de berygtede 45 minutter - rent faktisk tror, at han kan gøre noget for at løse problemerne i Mellemøsten, så er han enten uden situations- og virkelighedsfornemmelse, eller også er han bare stadigvæk en inkarneret sandhedsmodstander. Manden er komplet miskrediteret i Mellemøsten, og han har stadig ikke sagt undskyld en eneste gang for det barbari, han er medansvarlig for at have skabt i Mesopotamien.

Tony Blair vil i sin egenskab af stormagternes udsending hos de koloniserede folk i Mellemøsten arbejde for, at der bliver oprettet en palæstinensisk stat. Det er i hvert fald det, vi kan læse hos mange store mediehuse. Hvem vil Blair tale med i "Palæstina"? Vil han tale med Ismail Haniyeh, den mand som rent faktisk er premierminister og som er demokratisk valgt? Nej, naturligvis ikke. Lord Blair vil tale med Mahmoud Abbas (der aldrig nævner ordet "besættelse", når han taler om de besatte områder) og Condoleeza Rices yndlingspalæstinenser, IMF-manden Salam Fayyad. Blair vil holde møder med de palæstinensiske quislinge, der er villig til at gøre, som "kvartetten" og Israel befaler. Til dette formål er Blair aldeles kvalificeret.

Blair vil ikke modsætte sig Israels mur på Vestbredden og koloniseringen af palæstinensernes land. I stedet vil han tale om samarbejde med "moderate" kræfter (hvilket vil sige de miskrediterede quislinge og kollaboratører). Hans job vil være at få palæstinenserne til at lægge enhver modstand mod besættelsen på hylden og i stedet indordne sig og være "moderate" under israelsk overherredømme. Om retfærdighed vil Blair ikke mæle et muk.

Blair vil have forståelse for, at den palæstinensiske "stat" vil inføre mere "sikkerhed", strengere love og mindre demokrati. For det handler jo om at beskytte den palæstinensiske "stat" imod befolkningen, som næppe vil acceptere ledernes forædderi. Blair vil have forståelse for, at Fayyeds ikke-valgte regering fører krig imod den valgte Hamas-regering. Når alt kommer til alt, handler det jo om at have "en mand vi kan snakke med", og ikke en regering, som palæstinenserne selv har valgt.