Politiken og kuppet i Palæstina

Så skete det endelig. Fateh har gennemført et regulært kup i de palæstenensiske områder. Den demokratisk valgte regering med Hamas i spidsen er blevet afsat af præsident Mahmoud Abbas og er blevet erstattet af en "nødregering" med Salam Fayyad i spidsen.

Salam Fayyad er en 55-årig økonom med tætte forbindelser til Bush-administrationen, og han har taget sin uddannelse på universitetet i Austin i Texas. Derefter fungerede han for en tid i St. Louis Føderale Bank. Fra 1987 til 1995 arbejdede han for Verdensbanken, og fra 1995 til 2001 var han IMF's repræsentant i de palæstinensiske områder. Siden har han været finansminister i den såkaldte palæstinensiske "selvstyreregering". Ifølge den israelske avis Haaretz er Condoleeza Rice "hans største velynder".

Kuppet bliver i de fleste medier fremstillet som en logisk konsekvens af borgerkrigen i Gaza, og at Hamas' folk har fordrevet Fatehs væbnede grupper. Men hvorfor dette opgør? Realiteten er, at det var Fateh, der forsøgte en væbnet opstand og borgerkrig imod den demokratisk valgte regering. Uanset hvad man mener om Hamas, har nedkæmpelsen af Fatehs væbnede kamp imod regeringen været aldeles legitim. Som tidligere beskrevet på denne blog er Fatehs forsøg på at vælte den demokratisk valgte regering ved militære midler blevet støttet militært, moralsk og økonomisk af Egypten, Jordan og Israel - og bag dem tillige af USA.

Hvad er reaktionen på kuppet? Olmert hylder naturligvis kuppet som en "ny mulighed" for diplomatisk arbejde med de palæstinensiske myndigheder. USA's lydige regime i Jordan ønsker den nye kup-regering "al mulig succes".

Politiken, "organet for den højeste oplysning", nåede et nyt intellektuelt lavpunkt forleden, da de på lederplads anbefalede, at der kom FN-styrker til Gaza og stillede spørgsmålet: "Vil de arabiske og muslimske regeringer bidrage til fred i Gaza?" Svaret er naturligvis nej, for de vil langt hellere risikere en borgerkrig end lade Hamas sidde med regeringsmagten. For det første vil de ikke risikere en krig med Israel, og for det andet er de dødsens angste for Hamas-lignende opposition i deres egne lande.

Politiken nævnede overhovedet ikke den organiserede plan fra Jordan og Egyptens side for at omstyrte den demokratisk valgte Hamas-regering. Hvis Politiken ikke kender til denne plan er de grænseløst uvidende om forholdene i regionen. Og hvis de har valgt at ignorere disse kup-planer (som nu er blevet realiseret), så er det en journalistisk kriminel gerning.