Iraks kvinder

Det Bagdad-baserede Womens Rights Association advarer mod en "hidtil uset" diskrimination af kvinder i Irak. Bagdads kvinder bliver i stigende grad holdt uden for arbejdsmarkedet af militser, der truer arbejdsgiverne til at fyre kvinderne og kun ansætte mandlige arbejdere.

Nuha Salim, talskvinde for Women's Freedom - en anden Bagdad-baseret NGO - forklarer:
"Oprørere og militser ønsker os ud af arbejdsmarkedet af mange årsager: nogle fordi de tror, at kvinder er født til at blive derhjemme og lave mad og gøre rent - andre fordi de siger, at det er imod islam at være tæt på mænd, der ikke er nære slægtninge."

Nogle af de militser, der er særdeles aktive i at holde kvinderne væk fra arbejde er Badr-militsen og Dawa - begge militser er - ud over at være berygtede for omfatytende torturvirksomhed og kidnapninger - USA's allierede imod sunnibaserede modstandsgrupper.

Men det stopper ikke her.

Der er rapporteret hændelser om, at nogle af disse militser sågar har slået kvinder ihjel, fordi de underviste andre kvinder i at læse og skrive. Og den sekteriske krig har forårsaget, at ægteskab mellem forskellige grupper nu er meget lidt udbredt (i modsætning til før besættelsen, hvor det var meget almindeligt), og at mange unge tvinges til at gifte sig med en fra deres egen sekteriske gruppe, selv om de er forelskede i en fra en anden gruppe.

En 23-årig kvinde fra Bagdad, Nur Abdel-Amir, siger til IRIN News:
"Jeg var forelsket i en kollega fra mit kontor i over tre år. Min familie ville acceptere vores bryllup, men sidste år, da min fætter blev dræbt af (shia) militsfolk, forbød mine forældre mig at gifte mig med ham.
Jeg har nu i to måneder levet i et tvungent ægteskab. Han er fra min egen sekt men jeg kan ikke lide ham, og han bryder sig heller ikke om mig, men vi har intet valg. Hvis jeg nægter vil jeg dø, så resten af mit liv er jeg nødt til at leve med en mand, som jeg ikke kan forestille mig at sove med."

Kendsgerningerne er kedelige for besættelsesmagtens fortalere. Saddam Hussein var ingen engel, og livet under hans styre var svært, endda uudholdeligt, for de fleste irakere. Men i dag er det værre. Sikke et eftermæle, Bush og Blair har skabt sig.