Politiken fortsætter med at lyve

I en tidligere post beskrev jeg fire punkter, hvor Politiken fordrejede sandheden om kuppet i de palæstinensiske områder. Jeg har også beskrevet, hvordan Fateh med Egypten, Jordan og Vesten i ryggen har forsøgt væbnet opstand i Gaza (imod den demokratisk valgte regering) og efterøflgende har kuppet sig til magten på Vestbredden.

Helt i tråd med lederne af EU, USA og Israel støtter Politiken tilsyneladende den fantasi-forestilling, der hedder, at Hamas har kuppet sig til magten i Gaza. Det er ikke bare en fejlagtig udlægning af sandheden, men er det stik modsatte af, hvad der rent faktisk er sket.

Politiken fortsætter med at lyve endnu mere tydeligt i en ny artikel. Her følger en kort gennemgang, der afmonterer artiklens centrale pointer.

1: Rubrikken hedder "Bush og Olmert støtter et selvstændigt Palæstina".
Denne "støtte" har i praksis udmøntet sig i et kup imod "Palæstinas" demokratisk valgte regering. Hvor meget "selvstændighed" er der lige i den marionetregering, de har indsat?

2: Underrubrikken lyder:
"Præsident Bush og Israels premierminister Ehud Olmert er enige om at støtte den palæstinensiske regerings kamp mod terrorgruppen Hamas."
At Hamas er en "terrororganisation" er en absurd påstand, der ikke kan stå for virkelighedens prøve. Hamas er et populært, folkeligt forankret parti, der vandt flertal ved valget i de palæstinensiske områder i januar 2006. Partiet er leder af den legitime regering i de palæstinensiske områder - men i øjeblikket er regeringen begrænset til Gaza.

3: Politiken skriver:
"Støtten til præsident Abbas kommer, efter at terror-gruppen Hamas har taget magten i Gazastriben. En situation der risikerer at forværre forholdet mellem Israel og Palæstina, hvis ikke Abbas genvinder kontrollen med det palæstinensiske selvstyre."
Denne sætning er simpelthen så fuld af løgn, at det ville kræve en hel bog at svare ordentligt på den. Men her må det række at sige følgende: Hamas nedkæmpede (legitimt) Fatehs opstand i Gaza, hvor sidstnævnte forsøgte at fravriste den demokratisk valgte regering magten ved hjælp af våben. I ryggen havde de støtte fra især Egypten, Jordan og USA.

Når Politiken snakker om at situationen (altså at den demokratisk valgte regering stadig sidder i Gaza, og at kuppet kun er lykkedes på Vestbredden) "risikerer at forværre forholdet mellem Israel og Palæstina", så siger de i virkeligheden, at forholdet til Israel er vigtigere for en palæstinensisk regering end forholdet til palæstinenserne. Og at denne "forværring" i virkeligheden dækker over en forestående israelsk massakre i Gaza lader Politiken glide ubemærket forbi.

4: Politiken skriver:
"Vestlige lande satser på, at præsident Abbas kan bane vej for nye fredsforhandlinger, og både EU og USA har sagt, at de vil genoptage bistand til palæstinenserne efter 15 måneders boykot, som skyldtes Hamas' afgørende indflydelse i regeringen."
Politiken kunne lige så godt have skrevet "som skyldtes, at palæstinenserne demokratisk valgte en regering, der ikke, som Fateh, er følgagtig over for Israel."

5: Politiken skriver:
"Håbet er nu, at Abbas vil være i stand til at samle palæstinenserne og fjerne magten fra Hamas."
Sikke forhåbninger. Jeg ved ikke, om Politiken efter Pinochets kup i 1973 skrev: "Håbet er nu, at Pinochet vil være i stand til at samle chilenerne og fjerne magten fra UP".
Dengang som nu er der i hvert fald tale om et amerikansk støttet kup imod en demokratisk valgt regering, der har benyttet sig af retten til at forme sin egen politik uafhængigt af USA og dets lydstater i regionen.

Opsamlende: Er politiken uvidende om følgende kendsgerninger, eller bliver de bare ignoreret af en samlet redaktion:
- Ifølge den palæstinensiske forfatnings paragraf 45 kan præsidenten afsætte premierministeren, men han har ikke mandat til at udnævne en ny.
- Der er ingen som helst hjemmel i den palæstenensiske forfatning eller øvrige lovgivning for en "nødregering", som den Abbas har udpeget.
- Fayyads regering er udpeget ved udenomsdemokratiske manøvrer. Hamas' regering er valgt og har folkeligt mandat.

Og to afsluttende spørgsmål: Hvorfor støtter Politiken så entydigt den nye kup-regering? Hvor er respekten for palæstinensernes ret til at bestemme deres egen skæbne?